Ulækre billeder: Her bliver dine designer-drugs lavet

Da politiet i Liverpoll stormede et tre-etagers hus, havde de en mistanke om, der blev fremstillet narko på adressen. 

Men de havde ikke regnet med, at det var under så klamme og uhumske forhold, som de mødte, da de kom ind i huset.

Kemikalier, væsker og køkkengrej lå spredt ud over det hele i hjemmet, der ikke så ud som om, renlighed var en prioritet. 

Ifølge politiet i Liverpool minder indretningen om den mange kender fra tv-serien 'Breaking Bad', hvor hovedpersonerne laver metamfetamin forskellige steder.

Det tog eksperter fire dage at gå hjemmet igennem for at afklare, hvilke sigtelser der skulle rejses mod husets ejer, ifølge Liverpool Echo.

Det er angiveligt en gruppe besættere, der har boet i huset, hvor der også var udbrændte mikroovne, glascylindere og gasflasker.

En 31-årig beboer er anholdt og sigtet i sagen. 

Dagens Gossip