Uligheden er mindre end officielle tal viser

Den økonomiske afstand mellem top og bund i Danmark er endnu mindre, end det ofte fremstilles. For når OECD eksempelvis udpeger Danmark som et af verdens fire mest lige samfund, kun overgået af Island, Norge og Slovenien, så tages der alene udgangspunkt i de disponible indkomster efter skat. Men der finder også en betydelig økonomisk omfordeling sted via det offentlige forbrug, der eksempelvis består af gratis uddannelse, sundhed og pleje samt billig børnepasning. Regnes det med, så bliver de økonomiske forskelle herhjemme endnu mindre.

Det viser en analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, der hedder »stor omfordeling via offentlig service«.

Den peger på, at eksempelvis sundhed og pleje i stort omfang modtages af personer over 70 år, som typisk er folkepensionister med en relativt lav disponibel indkomst.

Det offentlige forbrug er også højt for personer i slutningen af 20erne og frem til midten af 40erne. Disse aldersgrupper er nemlig storforbrugere at uddannelser og offentlig service relateret til børn, som daginstitution og folkeskole.

»Det offentlige forbrug er derfor med til at omfordele og resulterer i en mere lige fordeling af de samlede forbrugsmuligheder,« hedder det i analysen.

Den fattigste halvdel af befolkningen, der til sammen kun tjener 35 procent af de samlede indkomster, modtager således tæt ved 60 procent af det samlede offentlige forbrug, fremgår det.

I Danmark er der fri og lige adgang til uddannelse, sundhed og pleje. Andre offentlige serviceydelser kræver en forholdsvis beskeden egenbetaling, der i nogle tilfælde er afhængig af indkomsten. Det gælder eksempelvis vuggestuer og børnehaver, hvor forældres betaling udgør under en tredjedel af de samlede udgifter. Hvis indkomsten er under en vis grænse, får familien tilmed hel eller delvis friplads.

Den frie og lige adgang til offentlige serviceydelser medfører, at der formelt er lige muligheder for at tage en uddannelse og få behandling i sundhedssystemet. I mange andre lande betaler studerende derimod selv store dele af studierne. Sundhedsydelser og pleje er også i mange andre lande finansieret via forsikringer og egenbetaling. Danmark har derfor et højt niveau for individuelt offentligt forbrug i forhold til andre lande.

Lægges summen af disponibel indkomst og individuelt offentligt forbrug sammen, så bliver Danmark et af verdens mest lige samfund. Så falder den såkaldte Gini-koefficient, der er et mål for ulighed, fra tæt ved 25 procent til godt 19 procent, hvilket der næppe er noget andet land på kloden, som kan slå. Gini-koefficienten viser, hvor meget indkomst der skal flyttes fra personer, der har mere end gennemsnittet, til andre, der har mindre end gennemsnittet, hvis alle skal have præcis samme indkomst. I nogle af de mest ulige rige OECD-lande, er denne indikator over 40, men den herhjemme altså kun er omkring det halve.

Dagens Gossip