Ulovligt: Landmænd kører gylle ud på frosne marker

Landmænd overtræder loven, når de spreder gylle ud på deres frosne marker. Således har Ringkøbing-Skjern Kommune indtil videre stoppet tre landmænd, skriver DR Midt/Vest.

Landmænd må først køre ud med gylle, når de øverste 15 centimeter af jorden er frostfri. Men det ser flere landmænd stort på.

- Vi er nødt til at indberette det til EU, som tager stilling til om landmanden skal trækkes i hektarstøtte, oplyser miljømedarbejder ved Ringkøbing-Skjern Kommune, Svend Egon Jensen, til DR Midt/Vest.

Sådan en overtrædelse kan beløbe sig til mellem 10.000 og 50.000 kroner svarende til tre procent af landmandens hektarstøtte.

Hvis landmænd kører gylle ud på frosne marker, er der risiko for en miljøforurening. Markerne kan ikke optage gyllen, som derved løber ned af veje eller vandløb.

Dagens Gossip