Ulovligt telefonsalg koster Telmore en bødestraf

Det koster nu teleselskabet Telmore en bødestraf efter de i 2013 ringede til to forbrugere med tilbud om abonnementsaftaler. Forbrugerne havde ikke givet Telmore tilladelse til at ringe og den ene blev endda ringet op af Telmore tre gange.

Telmore erkender, at de ringede til forbrugerne uden deres samtykke. Ifølge Telmore var forbrugerne tidligere kunder hos Telmore, og de havde givet deres samtykke til, at teleselskabet kunne kontakte dem med markedsføring via e-mail, men ikke via telefon.

Forbrugerombudsmanden vurderer, at Telmore har overtrådt forbrugeraftalelovens forbud mod uanmodet telefonsalg, og det giver bødestraf.

Det er nu op til politiet at foretage den videre efterforskning i sagen.

Dagens Gossip