Ulv med 40 rensdyr på samvittigheden er skudt i Norge

To dage efter at tilladelsen til at skyde ulven kom fra det norske miljødirektorat, er rovdyret fældet i området mellem Gausdal og Øystre Slidre i den centrale del af Norge.

Det skriver avisen Gudbrandsdølen Dagningen.

Ulven var en svend på 43 kilo, og myndighederne sagde ja til, at den skulle skydes, efter at den i sidste uge havde dræbt 40 tamme rensdyr.

- Så vidt jeg kender til, så er det første gang i nyere tid, at så mange rensdyr er blevet taget af ulve her, siger rådgiveren Ole Knut Steinseth fra rovdyrssektionen i Statens naturopsyn.

Han siger videre, at der ikke er noget, som tyder på, at der er flere ulve i området.

I det område, hvor ulven har angrebet rensdyr, er der omkring 3000 tamme rensdyr.

Problemerne begyndte i fredags, da der blev fundet 30 rensdyr, der var bidt ihjel. Lørdag blev der fundet yderligere fem, og inden den blev skudt, var der så fundet 40.

I første omgang var myndighederne tøvende over for at give tilladelse til at skyde ulven, idet der normalt er jagtforbud i juletiden.

Men da der indløb meldinger om stadig flere dræbte rensdyr, kom tilladelsen alligevel.

/ritzau/NTB

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip