Ulven: Kæmpe pr-værdi for Thy

Skrevet af Elo Christoffersen

20/10/2012

Dagens topnyheder

Nationalpark Thy er i denne uge slået igennem i landets medier på grund af den påståede ulv i Thy. Og omtalen er turistchef Ole Riis Christensen rigtig glad for:

- Den markedsføring, vi har fået på det seneste, vil jeg slet ikke kunne betale mig fra, siger han til Thisted Dagblad.

En del personer har kontaktet turistchefen. De vil høre noget mere om, hvad det nu var for noget med ulven.

- Den historie bliver kommenteret overalt. Og det sjove er, at folk ser sagen fra en humoristisk vinkel. Ingen vil rigtig tro på historien. Men på den anden side vil folk heller ikke afvise, at den kan være sand, siger Ole Riis Christensen.

Ulv eller ej. Thy og nationalparken er slået igennem i alle medier i ugen, der gik.