Ulykke: 90-årig bilist maste seks-årige tvillinger op mod mur

Ulykken skete i bydelen Palo Alto syd for San Francisco i Californien, hvor de to tvillinge-drenge på seks år stod på fortovet sammen med deres barnepige.

Drengene og barnepigen stod ved supermarkedet Walgreen's på hovedgaden i byen, da en 90-årig mand ville parkere sin bil med fronten ind mod fortovet. Hvilket er normalt i området.

Men i stedet for at parkere bilen, fortsatte den ældre bilist op over fortovet, og maste de to små drenge op mod muren til supermarkedet, skriver Palo Alto Online.

Vidner fortæller, at man blot kunne se hænderne på en af drengene strække sig op over køleren på den 90-åriges store bil, så der var tale om en desværre ganske dramatisk ulykke.

Den ene af drengene blev hårdt kvæstet kørt til det nærliggende Stanford Hospital, hvor han dog meldes uden for livsfare efter timelange operationer.

Hans tvillingebror slap mirakuløst nok fra ulykken uden alvorlige skader.

Både den 90-årige bilist og barnepigen var stærkt chokerede efter ulykken, og bilisten var i så voldsomt chok, at vidner måtte hive ham ud af bilen, inden man fik bakket den væk fra muren og drengene.

Politiet undersøger nu de nærmere omstændigheder, herunder også om manden skal sigtes for noget i forbindelse med ulykken.

Dagens Gossip