Ulykke i København: Flugtbilist kvæster fire på H.C. Andersens Boulevard

En flugtbilist var natten til tirsdag årsag til en alvorlig trafikulykke i København, oplyser politiet.

Ulykken skete lidt efter midnat på H.C. Andersens Boulevard, hvor en flugtbilist kørte sammen med to andre biler på strækningen mellem Ny Kongensgade og Rysensteensgade.

Bilisten var stukket af fra politiet, der ville rutineteste ham for sprit.

Under jagten skete ulykken, og fire personer blev efterfølgende kørt på sygehuset.

En af de kvæstede er flugtbilisten selv.

Dagens Gossip