Ulykke i Kolding: Trafikdræbt 21-årig mand var fra Vonsild

Det var en 21-årig mand fra Vonsild, der i går blev dræbt på stedet i en trafikulykke på Haderslevvej i Kolding. Det oplyser Carsten Andersen fra lokalpolitiet i Kolding til Dagens.dk.

Ulykken indtraf ved 10.20-tiden i krydset Haderslevvej/Krathusvej/Piledamsvej. Den 21-årige mand kom kørende på cykelstien på sin knallert og ville overhale en cyklist.

- Han trak ud på vejbanen og i det samme bremsede en bilist ned. Manden kørte venstre om bilen og ramte bilens sidespejl og blev slynget af knallerten, fortæller Carsten Andersen.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Den 21-årige styrthjelm røg af og manden blev slynget over i modsatte vejbane, hvor han blev kørt over af en modkørende bilist. Han var dræbt på stedet.

Mandens pårørende er underrettet om ulykken. Politiet har endnu ikke frigivet hans navn.

Dagens Gossip