Ulykke: Mand ved at drukne i korn i Kalundborg

En 48-årig mand blev mandag udsat for en mareridtsagtig arbejdsulykke i Kalundborg, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Ulykken skete på en virksomhed på Østre Havnevej i Kalundborg, hvor den 48-årige mand var ved at tømme et oplag af korn.

Under tømningen fik manden, der kommer fra Svinninge, uheldigvis sin fod i klemme i en rist og sad herefter fast i korn op til livet.

Brandvæsnet tilkaldte en tørslamsuger, der sugede kornet væk og den 48-årige blev efterfølgende rutinemæssigt kørt til hospitalet.

Manden havde hele tiden været ved bevidsthed og slap fra uheldet med ømhed i underben og ankel.

Arbejdstilsynet er orienteret om sagen.

Dagens Gossip

Dagens TV