Ulykke spærrer fynsk motorvej fuldstændigt

En trafikulykke har onsdag morgen spærret den fynske motorvej i begge retninger nær Middelfart. Ingen er formentlig kommet alvorligt til skade, men seks biler er efterfølgende kørt sammen på stedet, oplyser Fyns Politi.

- Der er to lettere tilskadekomne og en teknisk fastklemt, som skal skæres fri, siger vagtchef Erik Skov til Ritzau.

- Der er kommet seks følgeuheld, og lige nu er der prop i begge retninger, fortæller vagtchefen.

Ulykken skete kort før klokken ni mellem frakørslen ved Nørre Aaby og Middelfart. Vejdirektoratet melder om kø på op mod et kvarter.

/ritzau/

Dagens Gossip