Ulykke til julegudstjeneste: Præst fik tag i hovedet

Skrevet af admin

25/12/2013

Mest læste i dag

En gudstjeneste juleaften i en kirke i Frankrig blev pludselig afbrudt, da dele af loftet faldt sammen.

Den 45-årige præst var midt i julegudstjenesten i kirke Notre Dame d'Aquilon i Guilestre i de franske alper, da ulykken skete.

Præsten fik dele af loftet ned over sig og fik skader i hovedet. Han kom tilsyneladende ikke alvorligt til skade, men blev for en sikkerheds skyld kørt til hospitalet.

Ingen af kirkens gæster kom noget til, og kirken blev lukket efter ulykken.

/ritzau/AFP