Umotiveret overfald chokerer politiet: Ni-årig pige slået ned ved tennisbane

Midt- og Vestsjællands Politi er på bar bund i en opsigtsvækkende sag fra Ringsted, som udspillede sig i går, da en ni-årig pige blev groft overfaldet og overfuset af en yngre mand. Det skriver sn.dk.

Overfaldet fandt sted mandag kl. 15.30 på en sti ved biblioteket og tennisbanerne ved Tværalle og Teglovnsvej i Ringsted, hvor den ni-årige pige kom gående.

Læs også: Politiet efterlyser flugtbilist: Bragede ud foran 11-årig pige, som brækkede hånden

- Pigen gik alene på stien. Hun talte ikke i telefon. Hun hørte én komme løbende bagfra og vendte sig om for at kigge. En hidsig mand råbte, at hun skulle holde sin kæft og gav hende en lussing, inden han spændte ben for hende, da hun prøvede at flygte, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsafdelingen i Midt- og Vestsjællands Politi til DAGBLADET Ringsted.

Årsagen til overfaldet er en gåde for poltiiet, som dog er chokeret over fremgangsmåden. 

- Det er intet motiv til, at den hidsige mand skulle råbe hold kæft af hende, spænde ben eller slå hende. Vi prøver derfor også at se på, om det er en gal mands værk, forklarer Martin Bjerregaard.

Læs også: Forsvundet: Har du set “Kaj Gris”?

Beskrivelsen af gerningsmanden lyder: dansk af udseende, 25-30 år, 170-175 centimeter høj og almindelig af bygning. Han har brunt, kort hår og overskæg. På halsen er han tatoveret med vandret tekst, der muligvis begynder med F.

Har du set eller noget, der kan hjælpe politiet på sporet af overfaldsmanden, så hører Lokalpolitiet i Ringsted gerne fra dig på tlf. 114.
 

Dagens Gossip

Dagens TV