Undercover-betjente anholder bøsser efter forældet lov i USA

Amerikanske undercover-betjente i Louisiana har gennem flere år anholdt homoseksuelle mænd for at ville dyrke sex med hinanden, selvom den amerikanske Højesteret underkendte den konservative delstats ret til at dømme homoseksuelle for de lyster for ti år siden. Det skriver det amerikanske medie theadvocate.com.

18. juli blev en 65-årig mand kontaktet af en civil politimand i en park i området Banton Rouge. Her foreslog politimanden efter en tids samtale, om de ikke skulle finde sig et mere privat sted at hygge sig, men da de ankom til en nærliggende lejlighed, anholdte politimanden den 65-årige for »sædelighedsforbrydelser«.

Det er i alt sket mere end ti gange siden 2011.

Anklagemyndigheden i distriktet har hver gang nægtet rejse tiltale mod de anholdte, fordi den tidligere lov er kendt ugyldig. Politiet oplyser, at loven stadig er i lovkataloget i delstaten.

Dagens Gossip

Dagens TV