Underskrev ægtepagt: Sådan fordeler Madeleine og Chris pengene

Her bliver der slået fast, hvem der får hvad, hvis parret en dag bliver skilt.

Ifølge svenske expressen.se er alt, hvad de ejer inden brylluppet fortsat deres eget efter en skilsmisse. Heller ikke arv, gaver og ejendomsindtægter, som de får, mens de er gift, skal deles.

Til gengæld skal parret dele deres lønindtægter lige over, hvis de skulle gå hver til sit. Også ting, de sammen køber til hjemmet, for eksempel tv, møbler og køkkengrej, skal de dele.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Ifølge Aftonbladet havde Madeleine i starten af 2012 en formue på 30 millioner svenske kroner - godt 26 millioner danske.

Hvor stor Chris O'Neils formue er vides ikke, men den skulle ifølge flere medier løbe op i flere millioner dollars.

Også kronprinsesse Victoria og Daniel underskrev en ægtepagt op til deres bryllup i 2010.

Alt de hver især ejer og tjener, forbliver deres eget, hvis de bliver skilt. Kun ting, de sammen har købt til deres hjem, deler de.

Dagens Gossip