Undersøgelse: 80-årige kan ikke undvære egen bil

69 procent af bilisterne mellem 80 og 84 år kan ikke undvære en bil i hverdagen, og de har ingen plan for, hvad der skal ske den dag, de ikke længere har kørekort.

Sådan lyder en af konklusionerne i en ny undersøgelse, hvor 2.000 af GF Forsikrings bilister har svaret på spørgsmål om deres transportvaner og holdninger til kørekort og bilkørsel.

Bliv ven med Dagens Biler på Facebook - Klik her

Bag undersøgelsen står trafiksikkerhedseksperterne Marlene Rishøj Kjær og Jette Ravn, forfattere til bogen "Håndbog for erfarne bilister" og modtagere af Danskernes Trafikpris.

Intet kørekort – hvad sker der så?

- Tanken om, at man pludselig ikke længere har de muligheder, som bilen tilbyder, virker skræmmende for de ældre bilister, fortæller Marlene Rishøj Kjær og fortsætter:

- "Så må jeg jo dø." "Den dag jeg ikke har kørekort, sover jeg trygt på kirkegården." "Den situation kan jeg slet ikke forholde mig til." "Uden kørekortet mister jeg min selvstændighed." Det er bare nogen af de åbne besvarelser fra undersøgelsen, og de viser tydeligt, at de erfarne bilister frygter at miste deres kørekort.

Kun 4 procent af de adspurgte mener, at de kan klare sig uden deres bil. Den dybe afhængighed af bilen viser, hvor vigtigt det er at lægge en plan for "livet efter kørekortet."

Debatmøder for ældre bilister

Undersøgelsen er gennemført med støtte fra GF Forsikring via Danskernes Trafikpris og er en del af et større landsdækkende projekt.

- Undersøgelsens konklusioner er en øjenåbner for os, siger Jesper Sølund, dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik og formand for GF-Forsikrings Trafikpris komite. Det vidner om, at der er behov for en øget informationsindsats.

Projektet vil munde ud i en række debatmøder. Formålet med debatmøderne er at klæde de ældre bilister på med viden, der kan gøre dem mere trygge og dermed sikrere bilister. Møderne vil også sætte fokus på, hvordan man kan forberede sig på tiden uden kørekort.

Dagens Gossip

Dagens TV