Undersøgelse: Børnene bestemmer vinterferien

Knap hver femte dansker har allerede booket vinterferien i udlandet, og hver tredje planlægger en vinterferie i udlandet. Danskerne har med andre ord i år en glubende appetit på vinterferie udenlands, hvilket fremgår af en dugfrisk analyse, som Apollo har fået foretaget.

Mere end hver tredje (34 procent) af de adspurgte over 18 år planlægger nemlig at rejse på vinterferie, og knap hver femte har allerede booket den (17 procent). Det er primært Europa og Asien, der hitter. Vinterferiesæsonen går typisk frem til april.

Herudover viser analysen, at det specielt er de lunere destinationer, der trækker de rejselystne væk fra de danske matrikler. Mange danskere planlægger således at tilbringe vinterferien iført bikini eller badeshorts, da knap hver anden af de danskere (46 procent), der skal til udlandet over vinteren, planlægger en sol- og badeferie.

Badestrande, tag-selv-is og vandrutsjebaner står som oftest højt på ønskelisten, når børnene drømmer om vinterferie. Og rigtig mange af dem får faktisk selv lov til at bestemme, når vinterferiedestinationen skal vælges denne vinter.

Således viser analysen, at det udover én selv og partneren er børnene, der har størst indflydelse på, hvor rejsen går hen. 13 procent svarer, at børnene har størst indflydelse på valget, mens vennerne har mindre at skulle have sagt med 9 procent.

Mange svarer dog også – ikke overraskende - at det er ”min partner”, der har størst indflydelse på, hvor vinterens ferie går hen (45 procent). Både forældre og især svigerforældre har så godt som ingen indflydelse på, hvor ferien går hen med henholdsvis 5 procent og 0 procent.

Danskerne skruer op for vinterferiebudgettet

Analysen viser samtidig, at danskerne vil bruge flere penge på vinterferien i år sammenlignet med sidste år. I år vil de danskere, der skal på vinterferie i udlandet, nemlig i snit bruge 15.022 kroner på vinterferien mod 14.580 kroner sidste år.

Børn får mere og mere medbestemmelsesret i forhold til, hvor ferien skal gå hen. De rejser i forvejen meget og har et godt sammenligningsgrundlag til den næste ferie. Mange kammerater rejser ligeledes meget, og de inspirerer hinanden.

- Herudover er mange børn aktive på de sociale medier som eksempelvis Instagram, hvor feriebilleder lægges ud med en lille kommentar. Interessant er det også at se, at danskerne skruer op for vinterferiebudgettet i år i forhold til sidste år, hvor det også lå højt, siger Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef hos Apollo.

Børnevenlige hoteller øger i antal, ligesom deciderede voksenhoteller gør. Det giver en skarpere segmentering, og hver gruppe får nøjagtigt det, de drømmer om på deres ferie. Børn foretrækker gode pool-områder, vandrutsjebaner, restauranter med et stort udvalg og tæt til strand, hvor sandslottene kan bygges.

Deciderede voksenhoteller råder ikke over børnefaciliteter som legeplads, børnepool og vandrutsjebaner. Til gengæld er romantiske restauranter med gourmetmad, lækre caféer på hotelområdet samt mange små hyggeoaser prioriteret.

Der er tale om en gennemsnitspris for alle, der planlægger/har planlagt en rejse til udlandet denne vinter. Det vil sige baseret på hvor mange penge vi planlægger at bruge i gennemsnit på udlandsrejsen.

Hvorfor planlægger du at rejse til udlandet denne vinter?

1. For at komme væk fra kulden: 41 %

2. Fordi jeg elsker at rejse på alle tider af året: 36 %

3. Fordi jeg hellere vil rejse mod sol og varme om vinteren end om sommeren: 28 %

4. For at få nye, eksotiske oplevelser: 20 %

5. Fordi jeg altid rejser udenlands om vinteren: 19 %

6. For at få garanti for sol: 13 %

7. For at undgå vinterdepression: 11 %

8. På grund af de mange helligdage over jul og nytår: 10 %

9. Fordi jeg/og eller mine rejsefæller lettere kan få fri om vinteren: 9 %

10. For at få kulør: 8 %

11. For at få snegaranti: 4 %

12. Andet: 21 %

13. Ved ikke: 0 %

Dagens Gossip