Undersøgelse: Cyklister blæser på trafikreglerne

Er du for nylig også stødt på en cyklist uden lys på cyklen, selvom det var buldrende mørkt, så er du langt fra alene.

Næsten hver anden bilist oplever dagligt, at cyklister kører uden lys, når det er mørkt.

Det viser tallene fra en ny undersøgelse foretaget af Applus Bilsyn, der har spurgt 2.330 bilister. Kun 0,5 procent svarer, at de aldrig oplever cyklister kører uden lys på cyklen, når det er påkrævet.

- Undersøgelsen afspejler jo kun de observationer, som danske bilister gør sig. Men selvom vi ikke har interviewet cyklisterne, så tror jeg umiddelbart, at tallene meget rammende illustrerer, hvad mange bilister ofte oplever i storbyerne: Nemlig, at der er pres på, og at det er nødvendigt at orientere sig grundigt i trafikken, så ingen kommer til skade. De bløde trafikanter overholder desværre ikke altid de skrevne regler, selvom de er til for deres egen sikkerhed, siger Per V. Rasmussen, administrerende direktør hos Applus Bilsyn.

Hver tredje cyklist over for rødt

Undersøgelsen viser desuden, at 19 procent af bilisterne dagligt oplever cyklister, der kører mod færdslen i ensrettede gader. Henholdsvis 35 og 38 procent oplyser, at de dagligt møder cyklister og fodgængere, der går over for rødt.

- Der er ikke nogen tvivl om at cyklisterne kan gøre rigtig meget for deres egen sikkerhed, ved at gøre sig synlige, køre lovligt og meget vigtigt at være opmærksomme på sine medtrafikanter adfærd og hensigter, siger Søren Troels Berg, specialkonsulent hos Rådet for Sikker Trafik i en kommentar til undersøgelsens resultater.

Dagens Gossip

Dagens TV