Undersøgelse: Den ultimative forretningsapp afsløret

Undersøgelsen, som er baseret på svar fra 450 topchefer fra hele verden, giver et tydeligt svar på spørgsmålet om hvilken mobil funktionalitet, som er den mest efterspurgte.

Top tre-listen er:
1. CRM – 31 procent af virksomhederne udpeger CRM (salgssupport, kontrakt, aktiviteter og salgsmuligheder) som den mobile forretningsapp, som ville påvirke deres virksomhed mest.
2. Business Intelligence (BI) – 13 procent af de adspurgte favoriserede BI-funktionalitet såsom KPI og rapportering.
3. Attestering og godkendelse – 10 procent valgte funktionalitet til attestering af indkøbsordrer og leverandørfakturaer som den mest værdifulde forretningsapp.

– Der er enstemmighed blandt virksomhederne i undersøgelsen. Dette viser, at kunder ved præcis, hvad de vil have, når det kommer til mobil funktionalitet, siger Martin Gunnarsson, ansvarlig for IFS Research & Strategy team, og forsætter:

- I IFS bruger vi feedback fra kunderne samt markedsundersøgelser som grundlag for videre udvikling, siger Martin Gunnarsson.

Undersøgelsen viser endvidere, at det fremtidige fokus for virksomheder bliver på mobile løsninger til kundepleje/salgssupport som en integreret del af CRM-systemet.

– En af de vigtigste succesfaktorer fremover for mobile løsninger er at sikre en endnu mere produktiv arbejdsstyrke, selv når de ansatte er på farten. De mobile løsninger skal give dem adgang til de rette data, uanset hvor de er, siger Jason Andersson, Program Director i IDC.

International Data Corporation (IDC) er en verdensførende leverandør af markedsinformation, rådgivning og events inden for informationsteknologi, telekommunikation og konsumentteknologi.

IFS er en børsnoteret virksomhed grundlagt i 1983, som udvikler, leverer og implementerer IFS Applications, et komponentbaseret forretningssystem baseret på SOA-teknologi.

Dagens Gossip