Undersøgelse: Halv pris på danskernes mad på ferien

I de kommende uger vil hundredtusinder af danskere sætte kurs mod sydens sol og varme. Hos rejsearrangøren Spies vil 65 procent af gæsterne bo i lejlighed. Selvom stadig flere vælger All Inclusive-konceptet, vil mange selv trylle i deres feriekøkken med råvarer fra det lokale supermarked.

Og her er der virkelig mange penge at spare i forhold til indkøbspriserne i Danmark.

- I uge 25 sendte vi guider på syv af vores mest populære rejsemål på shopping med enslydende indkøbssedler. Da de kom hjem med kassebonerne, kunne de glæde sig over besparelser på fra 23 til 52 procent i forhold til de samme indkøb i et dansk supermarked, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

- På Gran Canaria, hvor 85 procent af vores gæster bor i lejlighed, købte guiderne varerne til under halvdelen af prisen herhjemme. Besparelsen blev på 52 procent i forhold til danske priser. Det skyldes blandt andet, at der ikke er moms på for eksempel kød og maksimalt 7 procent på de øvrige madvarer, slutter Torben Andersen.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Guiderne fra Spies foretog indkøbene i supermarkeder, som ligger i eller ved turistområderne. Et godt tip er i stedet at handle der, hvor de lokale køber ind. Det kan man sparer helt op til 20 procent på, oplyser Spies.

Da rejsearrangøren lavede en tilsvarende undersøgelse i 2009, var procentbesparelsen på Gran Canaria 43,9 mod 52 procent i denne sommer. I Grækenland sparede man for fire år siden 36,6 mod 39 procent i år.

Dagens Gossip