Undersøgelse: Her er danske kvinders favorit makeup

De fleste kvinder bruger gerne nogle minutter på at lægge makeup om morgenen, inden de skal af sted og i gang med en hektisk dag.

Nu viser en ny undersøgelse, som brancheforeningen for kosmetik, SPT, samt Dansk Erhverv står bag, at næsten 70 pct. af de adspurgte kvinder mellem 18 og 35 år helst ikke går nogen steder, uden at vipperne har fået en omgang mascara.

Foundation og concealer er nummer to og tre på de unge kvinders liste med henholdsvis 32 og 15 pct.

Dermed er mascaraen altså den absolutte favorit blandt de unge kvinder. Men de danske kvinders præference for tykke og lange øjenvipper ændrer sig faktisk med alderen.

For blandt kvinderne over 65 år er læbestiften den absolutte favorit, mens mascaraen kun kommer ind på andenpladsen. Øjenskyggen vinder tredjepladsen.

Læs på Soendag.dk, hvordan du lægger makeup efter din alder

Øjenlågene hænger mere

Undrer man sig over, hvorfor de unge piger klart foretrækker mascaraen, mens de ældre hælder til læbestiften, har sociolog, trendrådgiver og forfatter, Emilia van Hauen, her et bud:

- Dels er der et praktisk aspekt, som kan lyde mindre charmerende, men som er et reelt problem, der opstår med alderen; nemlig at det bliver sværere at have mascara på, fordi øjenlågene får en tendens til at hænge mere, og det kan få mascaraen til at smitte af. Unge piger har ikke det problem. Samtidig kan det også være et spørgsmål om generationer.

- Flere undersøgelser viser, at de makeup-produkter, vi bruger i vores ungdom, tager vi ofte med os hele livet. For den ældre generation var det mere udbredt at bruge læbestift end mascara og det kan også forklare forskellen, siger hun.

Emilia van Hauen mener, at en forklaring også kan være, at unge kvinder simpelthen føler sig ’nøgne’ uden mascaraen, og at de derfor ikke bryder sig om at undvære den.

- I den skandinaviske kultur har vi igennem mange år dyrket det naturlige look, og det kan mascara understrege og fremhæve, hvor en læbestift kan virke alt for meget, forklarer hun.

Se det store galleri med pornostjerner med og uden makeup på Q.dk.

Af Mia Qvist Scheelsbeck, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip