Undersøgelse: Identitetstyveri bekymrer hver femte dansker

For hver 100 dansker har mindst én oplevet at få stjålet sin identitet, og hver femte bekymrer sig for, at de skal blive det næste offer. Det viser en analyse, som Gallup TNS har lavet for Gjensidige Forsikring.

Til trods for at hver femte svarer, at de bekymrer sig for identitetstyveri, så er det kun hver anden, der svarer, at de slet ikke bekymrer sig. Der er altså mange, der ikke ved, hvordan de skal forholde sig til risikoen.

- Reportager i medierne viser, at identitetstyveri er et stigende problem i Danmark, og mange bekymrer sig for, at de skal opleve det. Derfor er det vigtigt, at vi alle sammen tænker over, hvordan vi færdes på digitale medier, og om vi giver oplysninger om os selv, som kan misbruges, siger Kim Rud-Petersen, koncerndirektør Nordic i Gjensidige Forsikring, i en pressemeddelelse.

Nyttig viden: Sådan dækker forsikringen din identitet

Selv om fokus på problemet er øget, er det meget få, der ønsker, at forsikre sig mod identitetstyveri. Blot 5 procent af de adspurgte svarer nemlig, at de overvejer, at tegne en særskilt forsikring mod tyveri af deres identitet. Hver fjerde svarer, at de ikke ved, om de er interesseret i forsikringen.

I en undersøgelse fra Københavns Universitet anslås det desuden, at omkring 47.000 danskere hvert år får stjålet sin identitet.

- Hvis man udsættes for identitetstyveri, er det desværre ikke en helt enkelt sag at få opklaret. For tyvene kan med relativt få midler oprette både lån, købe varer og hæve penge i ens navn. Derfor er det en god idé, at overveje, hvordan man kan minimere risikoen for at få stjålet sin identitet. I sidste ende kan en forsikring hjælpe med at komme på højkant igen, slutter Kim Rud-Petersen.

Passer ikke til tiden: CPR-nummer bør afskaffes

Dagens Gossip