Undersøgelse: Kvinder dyrker sex som aldrig før

Der er for alvor kommet gang i lagengymnastikken blandt kvinder. En ny britisk undersøgelse viser nemlig, at kvinder dyrker sex som aldrig før.

Undersøgelsen bygger videre på tidligere undersøgelser og derfor kan forskere følge menneskers sexmønster, skriver mx.dk.

Og det er kvinderne, der for alvor dyrker sex. Sammenlignet med for 20 år siden har de eventyrlystne hunkøn dobbelt så mange mandlige sexpartnere i dag.

Kvinder har i gennemsnit otte sexpartnere gennem livet, mens tallet i 1990’erne var på blot fire. Kvinderne nærmer sig dermed mændene, der hiver 12 kvinder med i sengen i løbet af livet.

Ifølge professor Kaye Wellings fra London School of Hygiene and Tropical Medicine skyldes ændringen formentlig kvindens ændrede status i samfundet. Det er nemlig hovedsageligt veluddannede og økonomisk stærke kvinder, der har flest partnere.

Undersøgelsen viser dog også, at mænd og kvinder i alderen 16-44 år har mindre sex end tidligere. Briterne havde i 1990’erne sex fem gange om måneden. Det tal er faldet til tre.

Dagens Gossip