Undersøgelse: Kvinder tænder på mænd, der lugter af hvidløg

Skrevet af Ane Sørensen

03/12/2015

Dagens topnyheder

Kvinder bliver tiltrukket af mænd, som lugter af hvidløg. Det er der i hvert fald noget, der tyder på, hvis man kigger på et nyt studie fra University of Stirling i Skotland og Charles University i Tjekkiet.

Her lavede forskerne et forsøg, hvor 42 mænd blev delt op i to grupper - gruppe A og gruppe B.

Først spiste mændene i A to fed hvidløg blandet i ost, mens mændene i B spiste samme ost, men uden hvidløg i. Derefter byttede de rundt - så de spiste den modsatte ost.

Efterfølgende fik mændene i gruppe A en kapsel med noget, der svarede til 12 gram hvidløg. Mændene i gruppe B fik en placebo-pille.

Læs mere: 6 vaginal-lugte du skal kende og være opmærksom på

Til sidst skulle alle mændene gå med bomuldsindlæg under armene i tolv timer. I den periode måtte de ikke gå i bad, eller spise madvarer med kraftige lugte.

42 kvinder lugtede derefter til indlæggene og bedømte mændenes lugt. Her så man en klar tendens til, at kvinderne syntes bedst om indlæggene ‘med hvidløg’.

Forskerne ved ikke, hvorfor kvinderne favoriserede, som de gjorde. De overvejer dog, om det kan skyldes hvidløgets helbredsmæssige fordele - at kvinderne vælger de sunde partnere.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: