Undersøgelse: Sådan har vi det med kærestens pornoforbrug

Skrevet af Michael Lauritsen

24/02/2014

Dagens topnyheder

Mange ser det. Få taler om det. Men hvordan har vi det egentlig med, at kæresten ser porno? Det spørgsmål afdækker en ny amerikansk undersøgelse.

Det er magasinet Cosmopolitan, der har spurgt 4000 mænd og 4000 kvinder om deres syn på porno.

Og for nogen vil resultatet måske være overraskende. Undersøgelsen viser nemlig, at særligt kvinder er blødere indstillet over for partnerens forbrug af frække film og billeder end antaget.

SE OGSÅ: Her er 'teen moms' vilde pornotrailer

Hele 68, 3 procent af kvinderne svarer, at de er ligeglade så længe, det ikke kommer i vejen for forholdet. 14,1 procent svarer endda, at de ser porno sammen med deres mand. Kun 4,6 procent af kvinderne bryder sig ikke om pornografi og ville bede deres mand om at tage en kold tyrker. 

Og så er der 13 procent, der mener, det er okay, manden ser porno, hvis han befinder sig i et andet postnummer.

Særligt interessant er det, hvis man kigger på mændenes vurderinger af, om det er okay, at en partner beder dem droppe pornoen. Her er vandene nemlig delt.

42,3 procent ville stoppe omgående. Men en næsten ligeså stor andel - 37,9 procent - angiver, at de ville se porno i smug.

SE OGSÅ: Den slags porno er vi vilde med

18,9 procent ville nægte at stoppe med at se porno. Så det er nok meget godt, at en forholdsvis lav andel af kvinderne ville tvinge manden til en kold tyrker.

Undersøgelsen viser også, at 57,7 procent af kvinderne mener, at mænd ser for meget porno. Men sammenlignet med tallene, der viser, at kvinderne samtidig har et meget afslappet forhold til porno, indikerer det, ifølge folkene bag, at kvinderne har erkendt, at mænd bruger porno og i højere grad stimuleres af det visuelle.

Cosmopolitan afdækker også mænd og kvinders forhold til specifikke typer porno. Du kan se hele resultatet her.