Undersøgelse: Udkants Danmark har helt 
andre spisevaner end Hovedstadsområdet

De mennesker som bor i udkants Danmark, har nogle andre vaner end dem fra Hovedstaden. Det viser en undersøgelse fra Just-Eat, som er landets største take away portal. I byer som Rønne og Thisted spiser man gennemsnitligt en time til halvanden tidligere end modparten i København.

Dertil har Sønderborg og Nakskov nogle af landets mindste ordrer med indekstal på henholdsvis 67 og 77 sammenlignet med landsgennemsnittet. Kigger man derimod på Dragør og Holbæk, er de samme indekstal på 213 og 171, hvilket indikerer, at den gennemsnitlige ordrestørrelse er op til 318% større.

Dragør, som er den by med de største ordrestørrelser, er også den eneste by i hele landet, hvor sushi er blandt de top 3 mest solgte retter – der er måske en sammenhæng.

Kvinderne er også dem som typisk står for at bestille mad. I København og Ølstykke-Stenløse er det i 57% af tilfældene kvinderne som bestiller, hvorimod det i Nørresundby og Skrive er mændene.

Der er også mange fællestræk

Selvom der er mange forskelle på vanerne rundt om i Danmark, så er der også mange fællesnævnere. Det er eksempelvis pizza, som er favoritretten i hele landet, når der skal bestilles frokost eller aftensmad. Derudover er grillmad og burger anden- og tredjevalget næsten lige meget, hvilken by man tilhører.

Mange af de mindre byer i udkants Danmark, har til gengæld mange restauranter i forhold til mængden af indbyggere. Hjørring, Svendborg og Rønne er blandt de byer, som har flest restauranter pr. indbygger. I Hjørring finder man eksempelvis 20 restauranter pr. 10.000 indbyggere, imens man i Århus kun finder 8.

Opsummerende kan man i forholdet til landsgennemsnittet konkludere, at pizza er Danskernes foretrukne take away, kvinder bestiller oftest maden og maden står typisk på bordet omkring klokken seks til halv syv.

Dagens Gossip

Dagens TV