Undersøgelse: Vi kører hensynsløst - værst i København

Aggressiv kørsel, overhalinger indenom, kapløb til det røde lys og måske en uvenlig gestus. Sådan ser den trafikale hverdag tilsyneladende for ofte ud for mange danske bilister.

Hele 82 procent – og 87 procent i København - af de adspurgte i en undersøgelse foretaget af YouGov for SEAT svarer således, at de ’i nogen grad’, ’i høj grad’ eller ’i meget høj grad’ mener, at deres medtrafikanter kører egoistisk og uden at tage hensyn.

Læs også: Her er de farligste veje i landet

- Det nytter jo ikke noget at lave smukke biler, der også bliver stadigt mere teknologisk avancerede og sikre og for eksempel selv kan bremse op for gående, stramme selen og endda vække føreren, hvis vi som trafikanter ikke gør køreturen til en god oplevelse, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør for SEAT I Danmark og fortsætter:

- Vi vil derfor sætte fokus på opførsel i trafikken og kommer blandt andet med en række konkrete opfordringer til danske bilister om at vise mere hensyn i trafikken og køre smukt, forklarer Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

Læs også: Flere kører berusede efter grillaften end julefrokost

SEAT er med i kampagnen ’Kør Smukt’, der blandt andet vil have bilisterne til at give plads, blinke af og vinke frem i trafikken.

”Det er de andre, der kører dårligt”

Undersøgelsen viser imidlertid også, at kun en fjerdedel af bilisterne mener, at de kan få trafikken til at glide bedre ved at ændre deres nuværende kørsel.

- Vi ved alle sammen godt inderst inde, hvad der skal til for at lette frustrationerne og øge køreglæden. Men tallene viser, at vi måske er lidt for dygtige til at pege fingre. Kan det virkelig passe, at det kun er de andre?, spørger Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

I undersøgelsen angiver et flertal egoisme som den primære årsag til, at bilister kører uden hensyn til trafikken og deres medtrafikanter.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Samtidig viser tallene, at københavnere er de, der mener, at der bliver kørt mest hensynsløst, mens mændene i langt højre grad anser sig selv for at være gode bilister end kvinderne.

- Jeg tør ikke pege på hvilket køn, der er bedst bag rattet, men kan konstatere, at der er en interessant forskel, at kun en tredjedel af kvinderne siger, de er bedre bilister end andre, mens det gælder over halvdelen af mændene, fotæller Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

Analysen er foretaget af YouGov blandt 1.008 danskere i alderen 18-74 år.

Dagens Gossip