Undersøgelse: Vi tager bilen på skiferie

Når skiferien kalder, er det hverken fly, bus eller tog, som danskerne vælger som transportmiddel. Bilen er uden sammenligning den mest populære transportform hos danskerne. Mere end hver anden dansker tog bilen på deres seneste skiferie, viser nye tal fra VisitSweden.

Nogle timer bag rattet og lidt ruteplanlægning er ingen hindring, når danskerne vil mod sne, fjeldsol og glade dage på ski - tværtimod. Faktisk valgte 54 pct. af de danske skiløbere at pakke udstyret i bagagerummet og selv køre af sted på deres seneste skiferie, viser en undersøgelse, som Maxus har udarbejdet for VisitSweden.

Vinterguide: Gode råd til skiferien med børn

Ifølge VisitSweden er det særligt børnefamilier, der er glade for den frihed, som bilen giver, og der er da også oplagte fordele:

- Der kan være mange fordele ved at tage bilen på skiferie, og især for børnefamilierne er det en fleksibel og billig måde at rejse på. Tager man eksempelvis af sted fra København, når man efter ca. tre timers kørsel Isaberg. Her kan du læsse bagagen af i en charmerende hytte og straks hoppe på skiene eller kælke i det kridhvide landskab. Kører man seks timer mere, kan man være fremme i Orsa Grönklitt, hvor børnene straks glemmer bilturen, når de står foran børnenes pist; Blåbær-pisten eller ser bjørne, tigre og sneleoparder fra områdets store dyrepark, siger Anna Kron Boysen, PR Manager hos VisitSweden.

Gør bilen klar til skiferien

Der er dog nogle ting, man skal huske, inden bilen er helt færdigpakket og klar til at køre alle mand mod hyggeligt og aktivt samvær i sne og sol. Som billist er der nemlig et par forholdsregler, der skal tages, så også bilen er gjort klar til årets skitur.

- Det vigtigste, man skal huske, når man vælger selv at køre på skiferie, er, at bilen er udstyret med vinterdæk og snekæder som en ekstra sikkerhed, så man kan køre sikkert gennem is og sne, og at udstyret i bilen tilpasses de lave temperaturer, der venter. Det handler eksempelvis om at vælge den rigtige kølervæske og motorolie og om at sikre sig, at der er nok strøm på bilen, så den kan klare kulden i skiområderne, siger Anna Kron Boysen.

London trumfer igen Berlin

VisitSweden giver her nogle gode råd til familien, der kører selv på skiferie.

Kør med vinterdæk

I de fleste af de lande, hvor danskerne tager på skiferie, er man forpligtet til at udstyre bilen med vinterdæk, og mange steder er vejene så sne- og isglatte, at vinterdæk er uundværlige.

Husk snekæder

Der kan være mindre veje til og fra skiferien, hvor der ikke er ryddet for sne, og her kan snekæder være nødvendige – visse steder er det endda et krav. Så hav et sæt liggende i bagagerummet.

Medbring brændstof og underholdning

En rulle kiks, noget frugt og lidt lækkerier kan hjælpe på humøret, hvis turen føles lang for de mindste. Og så er det en god idé at tage noget legetøj med som f.eks. gode historier, lydbøger, en pose Lego, tusser og papir. Nintendo DS og et par film kan også være gode efter en lang dag i sneen.

Dagens Gossip