Underviser undgår fængsel efter sex med elev

Skrevet af Jesper Larsen

24/09/2015

Mest læste i dag

En 30-årig britisk underviser undgår fængsel, selvom hun har erkendt sig skyldig i at have haft sex med en kun 15-årig elev. 

Forholdet stod på mens Caroline Berriman var underviser for drengen på Abraham Moss Community School i Manchester, og hun erkendte at der både havde været tale om oralsex og samleje med eleven over flere omgange. 

Dommeren valgte i stedet at tildele hende 250 timers samfundstjeneste, en bøde på lidt over 1000 kroner og et tilhold mod drengen, der siden er fyldt 16 år. 

Retten fastslog, at det var en skærpende omstændighed, at hun udemærket var klar over, han var under 16 år, ligesom hun havde misbrugte sit tillidsforhold. 

30-årige Caroline Berriman var første gang i retten i juli måned, hvor hun blev suspenderet fra sin stilling på grund af sagen. 

- Beskyttelsen af vores elever er en af vores vigtigste prioriteter, og derfor tager vi sagen meget seriøst. Personen blev suspenderet så snart anklagerne kom frem, og hun arbejder ikke længere på skolen, siger rektor for skolen, Gillian Houghton, ifølge Daily Mail.