Undgå ondt i ryggen: Her er den perfekte rygøvelse

Skrevet af Aller Media

20/09/2013

Mest læste i dag

De fleste af os oplever på et eller andet tidspunkt at få ondt i ryggen. Oftest går det dog heldigvis over af sig selv.

En af forklaringerne på, hvorfor vi får ondt i ryggen, kan være den belastning, vi udsætter os selv for hver dag.

For vores hverdag er i den grad blevet mere statisk og ensformig, og derfor får vi ikke bevæget rygsøjlens led og brugt den på hensigtsmæssig vis.

Træn ryg, arme og balder på én gang. Få den perfekte øvelse på søndag.dk

Og hvis vi samtidig heller ikke får trænet vores ryg stærk og mobil ved at træne musklerne omkring selve rygsøjlen, mave- og rygmuskler, samt musklerne omkring bækken og hofter, kan det virkelig gå galt.

Blandt andet når vi blot skal lave en helt basal bevægelse som or eksempel at samle en lille ting op fra gulvet eller løfte noget. 

Ret ryggen! På søndag.dk finder du ud af hvad en ret ryg betyder for dit helbred

Lav denne øvelse

SØNDAGs sundhedsekspert Hanna Tómasdóttir giver dig her en effektiv øvelse, der styrker din ryg:

Start med at ligge på maven og kig ned i gulvet.

Derefter skal du løfte overkroppen og støtte på albuerne, og hvis du kan, kom helt op på håndfladerne.

Hold stillingen i op til 20 sekunder, såfremt den ikke skaber ubehag eller gør ondt i din lænd. Lav gerne øvelsen 2-3 gange dagligt.

SØNDAGs sundhedspanel, SØNDAG/NewsDesk,  Aller Media