Undgå snak og få mere ud af træningen

Det kan være svært ikke lige at diskutere ungernes fastelavnskostume eller mandens irriterende snorken, når du træner med en veninde. Men ifølge fast træningsekspert på Ude og Hjemme, Birgitte Nymann, så bør du altså gemme den slags småsnak til pauserne.

Træn alene eller med en makker. Er du i tvivl, så se fordele og ulemper på udeoghjemme.dk

De bedste resultater

Du skal have fokus på dig selv og din træning, når du træner. Ellers får du ikke det optimale ud af det og så er der jo ingen grund til at stå der og svede.

Birgitte Nymann, fast træningsekspert på Ude og Hjemme, er klar i mæglet, når det kommer til snak under træning. Det er ikke en god idé:

- Hvis din træning skal have optimal virkning, skal du presse dig selv og have fokus på det og ikke kommunikere med andre. Derfor skal du lade være med at snakke, mens du er i gang.

Træn din hjerne og hold dig ung. Se hvordan på udeoghjemme.dk

Og er du i tvivl, om du træner hårdt nok, så definerer Birgitte Nymann ’hård nok’ træning ved, at du sveder og skal i bad bagefter. Så det er bare om at hoppe derud af.

Luk munden og træn

Sved på panden får du kun, hvis du træner hårdt. Og har du en længere samtale under din træning, så vil du miste fokus og træne mindre effektivt. Bevægelsen får du selvfølgelig stadig, men det er ikke nær så godt, som når du giver den giver den fuld skrue. Derfor forslår Birgitte Nymann dette, hvis ikke du føler, du får nok ud af træningen:

- Føler du ikke, at du får resultater af din træning, kan du overveje, om du skal lukke munden og bruge din energi på at give den endnu mere gas.

Ja det er et klart og kontant råd fra den erfarne træningsekspert, der bestemt synes, at man skal snakke i pauserne. Men ellers er det altså bare om at tie stille og træne.

Af redaktionen, udeoghjemme.dk, redigeret af Mette Skøtt/NewsDesk Aller Media.

Dagens Gossip