Undgår fængsel for at stalke Marion Cotillard

Skrevet af Aller

22/05/2013
Denne forbrydelse kan udløse 16 måneders fængsel, men kvinden slap med en betinget dom. Den 32-årige Teresa Yuan tilstod sidste sommer, at hun i løbet af fire døgn i 2011 havde tæppebombet Cotillards fanhjemmeside med over 500 emails og cirka 120 besynderlige videoklip med sig selv som hovedperson. Da kvinden mødte op til strafudmålingen i går, meddelte sagens dommer William Kuntz, at han ville tage hensyn til hendes psykiske problemer. Yuan er maniodepressiv og skal have en chance for at fortsætte sin behandling, lød begrundelsen. Fængselsstraffen blev gjort betinget og Cotillards overivrige fan skal i prøvetiden begrænse sig til at gå på nettet via én computer, ligesom hun skal tage sin medicin. Efter retsmødet beklagede Yuan sin forseelse. »Det var aldrig min hensigt at skræmme eller true nogen. Jeg skammer mig noget så forfærdeligt over min opførsel«, sagde internetstalkeren til avisen New York Daily News.

Dagens topnyheder