Undring i Nordfyns Kommune over ny chef fra Rebild

Nordfyns Kommune har ansat Jette Christensen som ny skole- og dagtilbudschef, men det er sporene fra Rebild-sagen, der skræmmer.

Hun blev nemlig fyret fra jobbet i Rebild Kommune som en udløber af den meget omtalte Rebild-sag.

Ved ansættelsen af Jette Christensen lød det blandt andet sådan:

- Det har været vigtigt for Nordfyns Kommune at få en person i stillingen, som har stor erfaring som leder - både i forhold til ledelse af ledere og som leder i en politisk styret organisation. Vi mener, med ansættelsen af Jette Christensen, at have fået den leder, der kan stå i spidsen for et af kommunens store kerneområder. I Nordfyns Kommune glæder vi os til at byde Jette Christensen velkommen, lød det fra Susanne Ebdrup der er direktør for Børn og Kultur i Nordfyns Kommune.

Men på grund af Jette Christensens forhistorie sættes der fra politisk side spørgsmåls tegn ved om hun er den rigtige.

Nordfyns Kommune har ansat en ny børne- og kulturchef. En kvinde, der blev fyret fra sit job i Rebild Kommune efter en stor incestsag.

- Jeg kan godt være usikker på, om det er den rette profil, vi har fået ansat til det job, siger byrådsmedlem Dorthe Schmidt Brown (N) fra Otterup til DR Fyn..

Og hos socialdemokraterne lyder det:

- Vi er blevet orienteret i en pressemeddelelse og på den baggrund har vi bedt om et orienterende møde. Det finder sted onsdag morgen, og jeg vil ikke udtale mig mere om den her sag, før vi har haft mødet, siger næstformand i økonomiudvalget, Kim Johansen (S).

I Rebild-sagen blev en 56-årig mand i foråret dømt for omfattende seksuelt mid´sbrug af ni børn.

Dagens Gossip