Ung dreng redder en pige fra druknedøden - men læg mærke til hans ringfinger

Skrevet af Redaktionen

27/09/2015

Dagens topnyheder

Alle kan redde liv. Det handler om at gøre noget, når du står i en situation, hvor et andet menneskes liv er i fare. 

Denne video forsøger at sætte fokus på, at jo før i livet, vi lærer at udøve hjertemassage og kunstigt åndedræt, jo bedre rustede er vi til at 'gøre noget' senere i livet. 

Videoen nedenfor er en kampagne, lavet af spejderorganisationer i Sydafrika. 

Den viser en dreng, der er ved at genoplive en lille pige - men lægger man mærke til drengens ringfinger, har han mærkeligt nok en vielsesring på. 

Se, hvorfor i videoen - og hvis du trænger til at få genopfrisket, hvad du skal gøre i en livstruende situation, så læs under videoen, hvad Falck råder os til at gøre. 

Dagens.dk hører desuden gerne fra dig på redaktion@dagens.dk, hvis du har gode eksempler på, at et barn har trådt til og reddet et liv. 

Falck påpeger på sin hjemmeside, at du bør følge disse fem trin, hvis du finder en person i nød:

1. Undersøg, om personen er bevidstløs
Tal og rusk behersket i personen, råb om hjælp. 

2. Tilkald hjælp: 1-1-2
Hurtigst muligt, dog altid inden du begynder hjertemassage og kunstigt åndedræt.

3. Undersøg, om personen har frie luftveje
Skab frie luftveje. Se, lyt og føl i max 10 sekunder. Er der normal vejrtrækning, skal personen lægges i sideleje.

4. Er der IKKE normal vejrtrækning, skal du give hjertemassage og kunstigt åndedræt
Giv skiftevis hjertemassage med 30 tryk og 2 indblæsninger. Fasthold en konstant trykdybde på fem-seks centimeter. Fortsæt til der er normal vejrtrækning eller til professionel hjælp overtager.