Ung EfB-forward ude med hjernerystelse

Esbjerg fB's Morten Dalgaard må sidde over i tirsdagens udekamp mod Rødovre Mighty Bulls efter en tackling sidst i kampen mellem Herlev Eagles og EfB Ishockey fredag aften.

Den 21-årige forward var groggy efter den hårde medfart, der ikke førte til nogen sanktioner mod Herlevspilleren.

EfB Ishockey ledere vurderede i første omgang, at han var sluppet forholdsvis billigt, men efterfølgende har det vist sig, at han har pådraget sig en hjernerystelse.

- Jeg finder det ærgerligt, at vi får udvist to spillere for at have været i clinch med Herlevs målmand, og at en så voldsom crosschecking, som Morten Dalgaard bliver udsat for, ikke bliver dømt i den modsatte ende af banen, siger cheftræner Olaf Eller.

 

Dagens Gossip