Ung fotograf gruppevoldtaget i Indien: - Det er ikke enden på livet

Skrevet af Lotte Sørensen

24/08/2013

Dagens topnyheder

Kvinden var sammen med en mandlig kollega på opgave for et engelsk magasin i en nedlagt tøjfabrik i Mumbai. Kollegaen blev tævet og bundet, mens de fem mænd på skift voldtog kvinden, mens de holdt en smadret flaske over hendes hoved.

Kvinden er omstændighederne taget i betragtning ved ufattelig godt mod og vil tilbage til arbejdet så snart som muligt.

- Voldtægt er ikke enden på livet, siger hun til Press Trust of India.

Læs også: Derfor rystes Indien af grove voldtægter

- Jeg vil have de strengeste straffe til de sigtede, og jeg øsnker at vende tilbage til arbejdet så tidligt som muligt, tilføjer hun.

Nirmala Samant Prabhawalkar, medlem af den indiske regerings kommission for kvinders rettigheder, har besøgt kvinden på hospitalet.

- Hun er ved komme sig efter hendes skader og trauma. Hun er stadig ikke helt ude af traumet, men hun er fattet, fortæller hun.

Læs også: Indien rystes af ny gruppevoldtægt

Ifølge Huffington Post er to mænd anholdt i sagen, og politiet leder fortsat efter de tre sidste.

Der har været flere voldsomme voldtægter i Indien, men Mumbai bliver normalt opfattet som et relativt sikekrt sted for kvinder.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med