Ung fyr fundet død på båden til Bergen

Skrevet af Emma Kirstine Kejser

23/04/2013

Dagens topnyheder

En 20-årig mand blev mandag morgen fundet død i forvaringsrummet, en arrest, inden færgen ved navn Bergensfjord lagde til kaj i Bergen.

Politiet bekræfter overfor vg.no, at de fik en melding om fundet af den døde mand et par timer inde, færgen ankom til Bergen.

Mandag ville norsk politi dog ikke kommentere på årsagen til dødsfaldet på færgen, som sejler mellem Hirtshals i Danmark og Bergen i Norge.

- En sikkerhedsvagt havde observeret en kritisk situation, og førstestyrmanden blev tilkaldt som del af en fast procedure. Da vi kom på land overtog politiet situationen, hvor de interviewede de involverede, og fik overblik over situationen, fortæller administrerende direktør for Fjord Line, Ingvald Fardal til VG.

Direktøren fortæller også, at han ikke ved nærmere om efterforskningen, og at han ikke ved noget om dødsårsagen. Både Kaptajn og besætningen om bord skulle være berørte af dødsfaldet.