Ung hjerteknuser nægter at kysse 9-årig fan

Skrevet af admin

29/05/2015

Mest læste i dag

Som verdenskendt musiker må man finde sig i lidt af hvert, når man møder sine fans.

Det kan den populære sanger Ed Sheeran sandsynligvis skrive under på. I hvert fald havde han for nylig en mærkværdig oplevelse med en kvindelig fan, som ville have ham til at kysse hendes 9-årige datter.

Det fortæller Sheeran i et interview med Entertainment Weekly.

- Der var den her kvinde i San Francisco, som gerne ville have, at hendes datters første kys var med mig. Hun sagde til mig, at Carrie Underwood havde kysset en 11-årig dreng. Forskellen er bare, at når Carrie Underwood kysser en lille dreng, så møder drengen op i skole dagen efter og er en tyr. Hvis jeg kysser en lille pige, bliver politiet tilkaldt, siger han.

Dog er der også nogle af de skøre ting, som hans fans gør, som Sheeran godt kan lide. For eksempel spontane frierier.

- I går havde vi et spontant frieri. Det var en fyr, der stod i anden række, og en gang i mellem hev han et banner frem, hvor der stod: "Frieri på scenen?". Og halvvejs igennem showet sagde jeg: "Hul i det, bare kom herop!". Det var fedt, fordi det var så spontant, fortæller han.

/ritzau/FOKUS