Ung kvinde skræmt fra vid og sans, da hun åbnede snapchat fra veninde

23-årige Carrie Rose blev skræmt fra vid og sans, da hun modtog et uhyggeligt foto på Snapchat.

I beskeden gemte der sig et skræmmende og ligblegt ansigt, der nærmest svævede i det ene hjørne af fotoet, hvor man også aner hovedet på modtagerens veninde.

- Jeg var alene på det tidspunkt, og jeg begyndte at blive paranoid, siger Carrie Rose og forklarer, at hun delte fotoet med sine venner på Facebook.

- Min veninde tror ikke på spøgelser, hvilket jeg gør, siger Carrie Rose til The Mirror.

Der var dog næppe tale om paranormale aktiviter på det sociale medie, men derimod et nyt påfund på Snapchat.

Veninden forklarede nemlig den skræmte modtager, at hun skulle tjekke de nye fotofiltre på den populære app, hvor en grundig gennemgang ville afsløre, at det uhyggelige ansigt 'bare' er et filter.

Dén oplysning er der åbenbart ingen, der har valgt at fortælle til Carrie Rose, der har svært ved at forstå, at veninden bare grinte af fotoet.

Læs også: Internettet får myrekryb over uhyggelig video: Er dette barn besat af en dæmon?

- Jeg tror, at hun forsøger ikke at skræmme sig selv fra vid og sans, da hun lige er flyttet ind i et nyt hus, fortsætter Carrie Rose.

 

Følg Dagens Grin for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV