Ung mand er anholdt for angreb med kniv i Brabrand

En mand på 26 blev søndag formiddag overfaldet med kniv i Brabrand, og godt fem timer senere har politiet anholdt en formodet gerningsmand.

Den farlige vold skete i det fri ud for en boligblok på Dorthesvej, oplyser Østjyllands Politi.

Betjenten fik anmeldelsen cirka klokken halv 12.

- Der er ikke tale om alvorlig tilskadekomst. Han har fået nogle snitsår og har også afværgelæsioner, siger politiets vagtchef.

Betjente har søndag talt med vidner og samlet andre oplysninger, og efterforskningen har ført til, at en formodet gerningsmand kunne anholdes sidst på eftermiddagen.

Den anholdte, der er 23 år, befandt sig i samme område.

Han vil formentlig mandag blive fremstillet for en dommer, som skal afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle ham.

Politiet har ikke umiddelbart oplysninger om motivet til overfaldet.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip