Ung mand er fortsat i livsfare efter havneulykke

Skrevet af admin

12/01/2014

Dagens topnyheder

En ung mand kæmper stadig for livet, efter at han natten til lørdag faldt i det kolde havnevand i Aarhus.

Manden, som er 22 år gammel, er fortsat i en tilstand, der beskrives som kritisk. Det oplyser Østjyllands Politi natten til søndag.

Ulykken skete midt om natten, og det var en anden ung mand, der slog alarm fra ulykkesstedet ved Sydhavnsgade i Aarhus. Da var klokken cirka 03.30. Han var forinden sprunget i vandet for at få den 22-årige op, men måtte opgive sit redningsforsøg.

Læs også: 22-årig mand i livsfare efter ulykke i Aarhus Havn

Siden kom dykkere fra brandvæsnet derned, og efter et stykke tid fandt de den unge mand på dybt vand. Han blev efterfølgende kørt på sygehuset.

De pårørende er underrettet.

/ritzau/