Ung mand er skyldig i dobbeltdrab i grusgrav

Skrevet af admin

08/07/2016

Dagens topnyheder

Et nævningeting i Næstved finder fredag en 23-årig mand skyldig i dobbeltdrab i Sorø i september sidste år.

I en grusgrav ved Sorø blev 50-årige Jan Lindskov og 45-årige Søren Ertmann dræbt med flere pistolskud.

Den unge har nægtet sig skyldig.

Samtidig kendes en 20-årig mand skyldig i at have deltaget i usømmelig omgang med lig og i at afbrænde den bil, som de dræbte sad i.

Begge har været varetægtsfængslet siden september sidste år.

Sagen er speciel af flere grunde. For eksempel tændte den yngste mand for sin mobils videooptager, da de mødtes med de to ofre mellem klokken tre og fire om morgenen 12. september.

Lydoptagelsen indgår som et vægtigt bevis for anklagemyndigheden. Man kan høre de høje smæld af de seks skud og snakken mellem de to unge efter drabene, som anklageren har betegnet som en rendyrket likvidering.

Senere fredag skal nævninger og dommere fastsætte straffen til de to mænd.

/ritzau/