Ung mand fængslet for at voldtage en ged

Dyriske lyster koster nu en 23-årig mand seks ugers fængsel.

Han er kendt skyldig i at have trængt ind på en gård og voldtaget en ged i den engelske by Wilshere tilbage i april.

Efter i lang tid at have nægtet ændrede den 23-årige brite sin forklaring og indrømmede sin skyld. Ud over de seks ugers fængsel er han blevet registreret som sexforbryder i de engelske registrer. Det skriver den engelske avis The Mirror.

Gedens ejermænd var til stede i retten og fortalte, hvordan det ubehagelige besøg havde haft økonomiske konsekvenser i form af overvågningsudstyr i staldene og medicin til geden.

Den dømte var også meget ked af, hvad han havde gjort:

- Jeg vil ikke være et dårligt menneske længere, jeg vil videre med mit liv og vise, at jeg kan gøre det godt, sagde den 23-årige og undskyldte over for gedens ejere.

Den 23-årige mand skal også i behandling, oplyser forsvarsadvokaten.

Dagens Gossip