Ung mand forsvandt med motorcykel til salg

En borger i Vamdrup satte forleden sin motorcykel til salg på internettet. Og det reflekterede en ung mand på. Der blev aftalt et besøg på borgerens adresse, skriver Vamdrup Netavis.

Den ”pæne” unge mand ville lige prøve en tur på motorcyklen. Borgeren sikrede sig forinden både den unge mands kørekort og sygesikringsbevis og fik nøglen til hans bil udleveret, inden han gav ham nøglen til en prøvetur på motorcyklen.

Siden har borgeren hverken set manden eller motorcyklen, som havde en værdi af 130.000 kroner. Og det viste sig at både kørekortet og sygesikringsbeviset var falske og at bilen, han var kørende i, var stjålet tre uger før i Odense.

Det frække tyveri er nu overgivet til politiet, men borgeren gør sig ikke de store forhåbninger om at sin motorcykel igen, da meget tyder  på at tyveriet formentligt har vel tilrettelagt, som bestillingsarbejde.

Dagens Gossip