Ung model hoppede i døden i stedet for at blive voldtaget

En ung model valgte at springe i døden fra en høj bygning i Istanbul, da en ejendomsmægler og en anden mand låste sig ind i den ferielejlighed, som hun og hendes kæreste havde lejet i forbindelse med en romantisk weekendtur.

Kæresteparrets weekend i den tyrkiske storby var ellers kommet godt fra start, da 20-årige Gulay Bursali og kæresten var taget på en lokal par for at feste med et par venner.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det tyrkiske par gik bagefter tilbage til lejligheden, hvor de pludselig blev angrebet af to mænd.

Det unge par havde tidligere været i kontakt med en ejendomsmægler, da de ønskede at finde en ledig lejlighed i byen, og nu bankede manden på deres dør under påskud af, at han skulle hente noget inde i lejligheden.

Læs også: Ung kvinde var døden nær, men så gik et Facebook-opslag viralt

Ejendomsmægleren havde taget en anden mand med sig, og de begyndte straks at tæske den unge kvindes kæreste - en fyr, der kun er identificeret som Engin O.

Han blev låst inde i et rum i lejligheden, mens Gulay Bursali, der læste på universitet og arbejdede som fotomodel, blev låst inde i et af lejlighedens andre rum.

De to mænd hev tøjet af den unge kvinde, der formåede at åbne en vindue og klatre udenfor, og her så flere øjenvidner Gulay Bursali stå på gesimsen og true med at springe i døden, hvis de to mænd kom nærmere.

- Jeg hørte en person skrige om hjælp, men jeg troede bare, at der var tale om en spøg, men så så jeg den nøgne pige, siger en nabo til en lokal tv-station.

- Hun råbte, at de to mænd ikke skulle hive hende ind, at hun ville springe, hvis de forsøgte at hive hende ind. Personerne inde i lejligheden råbte, at hun skulle komme ind, siger naboen og fortsætter:

- Men det var hun ikke interesseret i, og to gange mere truede hun med at springe, og hun råbte efter hjælp.

Naboen forklarer, at han ringede til politiet, men ikke selv turde sige noget til den dødensbange kvinde.

- Jeg sagde ikke noget, da jeg tænkte, at hun ville falde ned ved den mindste bevægelse, og derfor sagde jeg ikke noget. Jeg ringede til politiet, men samtidig hørte jeg, at hun sprang, forklarer beboeren i ejendommen.

Det lykkedes kæresten at flygte fra lejligheden, men den 20-årige kvinde var derimod død i mødet med den tyrkiske asfalt foran den høje bygning.

Ifølge Daily Mail jagter politiet nu ejendomsmægleren og den anden mand. 

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

Dagens Gossip