Ung mor chokeret: Her er, hvad man IKKE forventer at finde i en pakke med vådservietter

Da Leanne Phelps fra byen Norwich trak en vådserviet ud af en pakke, opdagde hun en stendød sammenkrøllet mus mellem to servietter.

Hun skreg og kastede øjeblikket hele pakken med vådservietter fra sig, frastødt over det ulækre syn, skriver Mirror

Rædslen fortsatte, da hendes 14 måneder gamle søn Carter samlede pakken op. Hun gyser ved tanken om, hvad der var sket, hvis han havde fået fat i musen, før hun nåede at rive pakken ud af hans hænder.

- Han ville enten være begyndt at lege med den, eller han ville have puttet den i munden, siger den unge mor til to.

Musen lå død mellem servietterne. Foto: Privat

Da det gik op for Phelps, at hun havde renset sit ansigt med den serviet, som lå lige over musen, vaskede hun panisk sit ansigt med det samme.

Hun ringede til lægen, som fortalte, at hvis hun havde brugt servietten rundt om sin eller sin søns mund, kunne de være blevet syge. 

- Nogle har sagt, at det nok er min kat, der har lagt musen ned i pakken, men hvordan kan en kat åbne pakken og lægge den ind under 10 servietter? Jeg sørger altid for at lukke pakken ordentligt, fordi de ikke er specielt billige at købe. 

- Der er ingen huller i pakken, så der er ingen anden mulighed, end at musen er kommet ind i pakken på fabrikken, siger Phelps.

31-årige Leanne Phelps er stadig påvirket. Foto: Facebook

Leanne Phelps vil nu have fat i virksomheden bag renseservietterne. Hun mener, at de er nødt til at gøre noget for at rette op på den ubehagelige oplevelse.

- Hver gang jeg skifter min søns ble og trækker en serviet ud af pakken, tænker jeg på, hvad jeg kommer til at finde. Jeg er virkelig frastødt.

Virksomheden Kimberly-Clark, som producerer de såkaldte Huggies, som er renseservietter til børn, siger, at de tager Leanne Phelps' skrækkelige fund meget alvorligt og er i dialog med hende.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip