Ung mor køber morgenmad til hjemløs mand - bagefter får hun denne chokerende besked

Den unge mor og studerende Casey Fischer tog forbi en café for at spise morgenmad, da hun fik øje på en hjemløs mand i vejkanten.

Det skriver littlethings.com.

Han talte sine mønter og gik ind på caféen, og Fischer besluttede sig med det samme for at betale for hans morgenmad og tilbyde ham selskab.

- Eftersom at han måske kun havde en dollar i småpenge, købte jeg kaffe og en bagel til ham og spurgte, om han ville sidde ned med mig, fortæller hun i et facebookopslag, som er blevet delt mere end 229.000 gange.

Den hjemløse mand Chris tog imod hendes venlige tilbud, og de to begyndte at tale sammen. Inden længe havde han åbnet helt op og delt sin barske livshistorie.

Han fortalte Casey Fischer om sit liv som hjemløs og stofmisbruger, og hun fandt ud af, at han aldrig havde kendt sin far og havde mistet sin mor til kræft.

Efter samtalen forlod Casey Fischer caféen med en håndskrevet besked på lille stykke krøllet papir fra Chris, som hun læste i bilen.

- Jeg ville slå mig selv ihjel i dag. På grund af dig vil jeg ikke gøre det alligevel. Tak, smukke menneske.

Fischer troede ikke sine egne øjne. 

Beskeden gjorde forståeligt nok stort indtryk på hende, og hun besluttede sig for at skrive om episoden på Facebook, for at sprede budskabet om, hvor stor betydning en hjælpende hånd kan have.

Opdatering 15/1 kl. 16.20: Casey Fischer skrev om hændelsen på Facebook 22. maj 2015. Historien er gået viralt igen, efter at facebooksiden Love What Matters delte historien 13. januar.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip