Ung østjysk kvinde efterlyst i Spanien

Politiet gør nu et nyt forsøg på at opspore en 23-årig østjysk kvinde fra Aarhus-området, der har været væk på Tenerife siden marts.

Natacha Jelle Agerholt-Nielsen rejste i vinter på en enkeltbillet til feriestedet, og her har et pensionat noteret, at hun tjekkede ud 18. marts.

- Siden har ingen set eller hørt fra hende, siger politikommissær Mogens Brøndum i Østjyllands Politi.

- Vi er i dialog med det spanske politi og har nu anmodet om, at de får efterlyst Natacha i tv og andre medier, siger Brøndum.

På den måde håber politiet at få kontakt med lokale, der kan have været i kontakt med hende.

Politiet hæfter sig ved, at hun i så mange måneder ikke har været inde på de sociale medier, og at hun tømte sin konto i slutningen af februar.

Kvinden rejste til Tenerife i slutningen af januar, og i februar skrev hun til sin familie, at hun skulle begynde på et nyt job, muligvis i London.

På Santa Cruz har det vist sig, at hun boede på et pensionat helt frem til 18. marts. Den dag forlod hun stedet i en taxi med sin rygsæk og kuffert.

- Hun beskrives som venlig og smilende. Hun opholdt sig en hel del alene på værelset og var ikke ude om aftenen eller natten, siger politikommissær Mogens Brøndum.

- Hun fortalte, at hun ledte efter et sted at bo i byen La Laguna, siger Brøndum.

Den 29. februar var hun sidste gang inde på sin Nem-ID konto.

Den forsvundne har tidligere arbejdet som au pair i Hørsholm. I Aarhus arbejdede hun i en periode i Kvickly.

Kvinden er almindelig af bygning, har blå øjne og mørkeblondt hår. Tidligere har Østjyllands Politi udleveret et foto af hende til danske medier.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip