Ung pige tvunget gravid med dansk donorsæd

Oplysningerne i sagen stammer fra en hidtil hemmeligholdt dom fra landsretten i England og sætter spørgsmålstegn ved både adoption og den globale handel med kønsceller. Dommeren i sagen, Mr. Jackson, siger ifølge avisen The Guardian, at en DNA-test viste, at barnet var undfanget med donorsæd fra Cryos. Det lyder videre, at en sådan sag kan forekomme, blandt andet fordi der ikke er »nogen effektiv kontrol med en persons evne til at opnå sæd fra Cryos«, og at ingen »meningsfuld lægelig involvering kræves«.

Af hensyn til adoptivdatteren og hendes barn bliver sagen omtalt med stor diskretion i de engelske medier. Men af dommen fremgår det, at pigen var blot 13 år gammel, da adoptivmoderen planlagde insemineringen. I forvejen havde moderen adopteret tre børn, og det var, da hun fik afslag på at adoptere et fjerde barn, at hun planlagde sin adoptivdatters graviditeter.

Blandt andet testede hun sin datters ægløsning. Ved de første lejligheder brugte moderen en donor, som afleverede sæd hjemme i familiens hus. Ved de senere forsøg blev sæden købt hos Cryos.

Under prædikatet »Vikingesæd« har Cryos ført heftige reklamekampagner i blandt andet undergrundsbanen i London. Det har i de seneste år trukket avisoverskrifter som »Tall, Blond and Danish« (Høj, blond og dansk, red.) og »The Vikings are back for Britain’s Women« (Vikingerne er tilbage efter de britiske kvinder, red.), da den ihærdige annoncering ikke er gået upåagtet hen i den engelske befolkning.

Ud fra en økonomisk betragtning kan markedsføringen have båret frugt, for donorsæd har været en mangelvare i England, der i modsætning til Danmark ikke tillader anonym donorsæd. Ifølge dansk lovgivning har sædbanken ikke overtrådt loven ved at sælge til den engelske adoptivmor, fortæller Sundhedsstyrelsen. For modsat sundhedspersonale er sædbanker ikke forpligtet til at sikre, at de personer, som bruger fertilitetsbehandling, er egnede som forældre, fortæller enhedschef Anne-Marie Vangsted. Alligevel har sagen vakt opsigt herhjemme.

Formanden for Landsforeningen For Ufrivilligt Barnløse, Anette Thrane, er rystet over, at sædbankerne sælger sæd til såkaldt hjemmeinsemination. Hun frygter, at lignende sager vil opstå herhjemme.

»Jeg mener ikke, at det burde være muligt, at man som privatperson kan gå ind og købe sæd. Vi bliver af og til kontaktet af folk, der ikke har fået lov at bruge donorsæd, fordi de har fået medicin eller har haft en depression. De afslag går jeg ud fra er givet på baggrund af en lægefaglig vurdering, og ud fra et ønske om at sikre barnets tarv. Men jeg kunne da godt tro, at hvis de, der har fået afslag, vidste, at man bare kunne bestille privat, så ville de nok gøre det.«

Thomas Ploug, der er formand for den gruppe i Etisk Råd, som beskæftiger sig med fertilitetsbehandling, mener, at salget til private helt skal indstilles, og at salget af sæd fremover skal foregå gennem en klinik eller andet lægefagligt personale.

»Det er bemærkelsesværdigt, at man ikke skal opfylde bare et minimum af betingelser for at købe sæd. Set i forhold til, at manglen på forældreegnethed også bliver brugt som et argument for abort, så burde vi også gøre noget for at sikre, at de mennesker, som køber sæd, rent faktisk er egnede som forældre,« siger han.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) vil tage problemstillingen op i en fast ordførerkreds, der sammen diskuterer etiske spørgsmål.

»Sagen er dybt tragisk, og det er helt ubegribeligt, at en mor udsætter sit eget barn for et sådant overgreb. Men der er også tale om en helt exceptionel sag, som man nok ikke kunne forhindre, uanset hvilke regler danske sædbanker er underlagt. Det illustreres af, at moderen lod sin datter inseminere med sæd fra en mand, der besøgte familien i hjemmet, før hun fik distribueret sæd fra en dansk sædbank. Jeg synes dog, det er oplagt at tage drøftelsen i ordførerkredsen på næste etiske møde,« skriver ministeren til Berlingske i en mail.

Spørger man Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde (V), tøver hun ikke med at ville ændre på reglerne herhjemme.

»Vi har et ansvar for, hvordan tingene fungerer herhjemme. Jeg mener ikke, at det skal være muligt at kunne sidde derhjemme og med to klik bestille sæd hjem i stuen på den måde. Vi taler potentielt om små børn, så det er et område, der adskiller sig fra alt andet, man kan købe over nettet af ting og sager.«

Også de Radikales Camilla Hersom (R) vil have problemstillingen taget op, selv om hun fortrinsvis bakker op om salg af sæd til private. Mens Benedikte Kiær (K) fra de Konservative mener, at man ved privat køb af sæd bør stille krav om, at brugeren af sæden er blevet set an af en læge forinden.

»Jeg er overrasket over, at man kan bestille det frit over nettet, og at der ikke bliver stillet krav om, at man har en erklæring fra personens læge om, at det er okay at inseminere denne person, før man sender det af sted. Det synes jeg faktisk burde være et minimum,« siger Benedikte Kiær.

I den brede offentlighed bliver sædbanker betragtet som en del af sundhedssystemet, siger Niels Åkerstrøm Andersen, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School. Derfor forventer vi heller ikke, at der er andre logikker på spil end den sundhedsmæssige. Omvendt har sædbankerne en anden opfattelse af deres virksomhed:

»De ser sig selv som en virksomhed, der sælger et produkt. De sælger ikke sundhed, de sælger sæd,« siger Niels Åkerstrøm Andersen og uddyber:

»Den her sag illustrerer, at der gælder mange forskellige koder, når det handler om salg af sæd. Der er juridiske, politiske og økonomiske logikker på spil ved siden af den sundhedsmæssige.«

The Guardian skriver, at datteren tillod behandlingen med donorsæd, fordi hun ikke var modig nok til at sige fra. Af dommen fremgår det også, at datteren skal have fortalt efterforskerne, at hun var chokeret, da planen blev præsenteret for hende. Samtidig havde hun tænkt, at hvis hun gjorde det, ville moderen måske elske hende mere.

»En følelse af taknemmelighed over min adoption havde indflydelse på mine handlinger,« sagde datteren ifølge The Guardian.

Men adoptivmoderens absurde plan blev afsløret, da barnet kom til verden. Jordemødrene undrede sig over den ufølsomme mormor, som ikke ønskede, at adoptivdatteren skulle amme sit barn.

»Vi vil ikke have noget af det dér tilknytning,« lød adoptivmoderens ord ifølge avisen.

Det var ikke første gang, at alarmklokkerne ringede over familien. I alt fire gange har de lokale myndigheder været opmærksomme på adoptivmoderens særprægede opførsel over for sine børn, men intet gav tilsyneladende anledning til indgriben. For adoptivmoderen levede et stille liv. Hun underviste selv sine børn og fratog sin eksmand retten til at se deres fælles adoptivbørn.

I det hele taget er sagen en ulykkelig socialsag, siger socialrådgiver i Red Barnet Gitte Jakobsen.

»En pige på 14 år er et barn og skal ikke være forælder. Om der skal være kontrol med donorsæd, er et spørgsmål, som man skal tage stilling til politisk. Men man kan altid gøre sig den overvejelse, om lovgivningen er god nok, når det her kan ske.«

Sædbanken Cryos har ikke ønsket at kommentere sagen over for Berlingske. Men sædbanken er på ingen måde den eneste i verden, som leverer sæd i private hjem. Det fortæller Wendy Kramer, der er stifter af The Donor Sibling Registry, og som har indgående kendskab til både amerikanske og europæiske sædbankers virke.

Nordic Cryos Bank, der er den anden store sædbank i Danmark, og som ligeledes eksporterer sæd til kunder i 50-60 lande verden over, skriver i en e-mail. at man altid foretrækker, at der er en behandler involveret, når sædbanken sælger sæd.

»Der er flere gode grunde til at have en behandler involveret i opsyn med patienten. Den absolut vigtigste er at sikre, at patienten er egnet som forælder, samt at der ikke er helbredsmæssige risici forbundet med graviditeten. Behandleren giver os samtidig et professionelt kontaktpunkt, der skal sikre, at lokal lovgivning overholdes. Desuden inddrages behandleren, hvis vi har behov for at informere om helbredsmæssige forhold vedrørende behandlingen.«

Dagens Gossip