Ung reality-stjerne skal være mor

Skrevet af admin

12/01/2016

Dagens topnyheder

Røde løbere og vilde byture bliver sat på pause for realitypersonligheden Amalie Szigethy, og i stedet skal hun til at indrette børneværelse.

Sammen med kæresten Mikkel venter Amaile nemlig sit første barn. Det skriver Se og Hør.

- Mikkel og jeg har kendt hinanden i fire år, hvor vi var bedste venner. Så blev vi kærester sidste år, og Mikkel ved, hvor meget jeg gerne ville have en baby, siger Amalie Szigethy til Se og Hør.

Det lyder også til, at tv-kendissen er afklaret med, at hun nu skal forberede sig på et blive mor. Barnet er nemlig et ønskebarn

- Jeg har oplevet alt det, som jeg skulle med fester, tv og det vilde liv, og jeg har altid haft en idé om, at jeg gerne ville være mor, når jeg var omkring 25 år. Så vi valgte at smide beskyttelsen, og ja, nu er jeg jo så gravid, siger hun til ugebladet.

Amalie Szigethy blev første gang et kendt ansigt, da hun deltog i Paradise Hotel, og siden fik hun sit eget tv-program "Amalies Verden". Hun har desuden deltaget i realityprogrammer som "Divaer i junglen" og "Et ton cash".

/ritzau/FOKUS